Fedtleverdiæt madliste og fødevarer at undgå

Fedtleverdiæten er en kost i middelhavsstil ved fedtleversygdom (nu kaldet MASLD, tidligere NAFLD) med lidt tilsat sukker, sukkerholdige drikke, ultraforarbejdet mad og alkohol. Siden giver indkøbslisten, hvad du bør begrænse, og hvad evidensen siger.

Indkøbsliste

55

Butikskategorier

12

Type

Diæter ved helbredsproblemer

Fedtleverdiæt - sådan fungerer den

Fedtleversygdom hedder nu metabolisk dysfunktionsassocieret steatotisk leversygdom (MASLD) og blev tidligere kaldt NAFLD. Den europæiske retningslinje definerer den som steatotisk leversygdom, altså fedt i leveren, hos en person med mindst én kardiometabolisk risikofaktor og uden skadeligt alkoholindtag. Der findes ingen enkelt officiel fedtleverdiæt. Retningslinjerne peger i stedet på et mønster i middelhavsstil: masser af grøntsager, frugt, bælgfrugter, fuldkorn, nødder, fisk og olivenolie med lidt rødt kød, forarbejdet mad, tilsat sukker og alkohol.

I retningslinjerne er vægttab det bedst understøttede mål, mere end nogen enkelt fødevare. Den europæiske retningslinje siger, at voksne med overvægt bør tilstræbe et vedvarende tab på mindst 5 % af kropsvægten for at reducere leverfedt, 7 til 10 % for at bedre leverbetændelsen og 10 % eller mere for at forbedre fibrose (arvæv). Den siger også, at der indtil videre er lidt evidens for, at bedre kostkvalitet ændrer kliniske leverudfald. NIDDK beskriver vægttabet som gradvist.

En praktisk tallerken ifølge et informationsark fra en leverklinik på et hospital: halvdelen grøntsager med lavt stivelsesindhold, en fjerdedel proteinfødevarer som fisk, kylling, æg eller bælgfrugter og en fjerdedel fuldkorn. Det samme ark foreslår 2 til 3 stykker frugt om dagen, fisk mindst to gange om ugen og rødt kød højst én gang om ugen. Vand er standarddrikken. Sukkerholdige drikke og alkohol er det, retningslinjerne anbefaler at undlade.

Fedtleverdiæt - hvad kan du spise

• 

  Grøntsager

  Fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager med lavt stivelsesindhold som spinat, broccoli, tomater og peberfrugter, som hospitalets informationsmateriale foreslår. NIDDK nævner de fleste grøntsager blandt fødevarer med lavt glykæmisk indeks.

• 

  Frugt

  Hel frugt som æbler, bær og appelsiner passer ind i mønsteret, 2 til 3 stykker om dagen ifølge hospitalets materiale. NIDDK nævner de fleste frugter som fødevarer med lavt glykæmisk indeks og frugtjuice som en kilde til fruktose, man bør undgå.

• 

  Fuldkorn

  Havre, brune ris, quinoa, fuldkornspasta og fuldkornsbrød kan fylde en fjerdedel af tallerkenen. NIDDK regner fuldkorn blandt fødevarer med lavt glykæmisk indeks, i modsætning til hvidt brød og hvide ris.

• 

  Bælgfrugter

  Linser, kikærter og sorte bønner er centrale fødevarer i middelhavskosten. Hospitalets materiale foreslår at spise bælgfrugter cirka 3 gange om ugen.

• 

  Nødder og frø

  Usaltede mandler, valnødder samt græskar-, chia- og hørfrø hører til middelhavsmønsteret. Materialets snackportion er en håndfuld nødder, cirka 30 g.

• 

  Magert protein

  Fisk eller skaldyr mindst to gange om ugen samt kylling, æg, tofu og tempeh. Moderate mængder naturyoghurt, mælk og hytteost passer også ind, og fedtfattige varianter holder indtaget af mættet fedt nede.

• 

  Sunde fedtstoffer

  Ekstra jomfruolivenolie er den madolie, hospitalets materiale foreslår, og avocadoer og fed fisk som laks og makrel tilfører umættede fedtstoffer. NIDDK anbefaler at erstatte mættet fedt og transfedt med umættet fedt, især omega-3.

• 

  Drikkevarer

  Vand er standardvalget, og te og kaffe drikkes usødet. AASLD siger, at tre eller flere kopper kaffe om dagen kan anbefales, hvis der ikke er grund til at undgå det, men det bygger på observationsstudier, og den europæiske retningslinje siger, at der ikke kan drages sikre konklusioner.

Fedtleverdiæt - fødevarer, du bør begrænse

På en fedtleverdiæt bør du begrænse eller undlade:

• Sukkerholdige drikke. Sodavand, sødet te, sportsdrikke og frugtjuice. NIDDK nævner dem som kilder til fruktose, og den europæiske retningslinje anbefaler at undgå sukkersødede drikke.
• Tilsat sukker og søde sager. Slik, småkager, kager og andre desserter. AASLD siger, at et for stort indtag af fruktose øger risikoen for NAFLD, NASH og fremskreden fibrose uafhængigt af kalorieindtaget.
• Ultraforarbejdet mad. Fastfood, chips, snacks i pakker og færdigretter. Den europæiske retningslinje anbefaler at begrænse ultraforarbejdet mad, som den beskriver som rig på sukker og mættet fedt.
• Raffinerede kulhydrater. Hvidt brød, hvide ris og wienerbrød lavet med raffineret mel. NIDDK nævner også kartofler blandt fødevarer med højere glykæmisk indeks.
• Forarbejdet og fedtholdigt kød. Bacon, skinke, pølser, salami og fedtet på rødt kød. Hospitalets materiale foreslår slet ikke at spise forarbejdet kød og rødt kød højst én gang om ugen.
• Stegt mad og mættet fedt. Friturestegt mad og andre fedtrige valg. NIDDK anbefaler at begrænse det samlede fedtindtag, som er kalorietæt, og at erstatte mættet fedt og transfedt med umættet.
• Alkohol. Den europæiske retningslinje siger, at personer med fedtleversygdom bør frarådes at drikke, især ved moderat eller højt indtag, og at personer med fremskreden fibrose eller skrumpelever bør holde helt op. NIDDK siger, at man bør minimere alkoholindtaget.

Ulemper, du bør kende

• Ingen enkelt dokumenteret kostplan. AASLD siger, at kost med lavt kulhydratindhold, kost med lavt fedtindhold, intermitterende faste og middelhavskost ser ud til at forbedre fedtlever i sammenlignelig grad, og at middelhavskostens forspring i forhold til de andre i små forsøg er omdiskuteret.
• Lidt dokumentation for effekt på leveren. Den europæiske retningslinje fastslår, at der er lidt evidens for, at bedre kostkvalitet ændrer kliniske leverrelaterede udfald, og at den kliniske langtidseffekt af vægttab kræver flere opfølgningsstudier.
• Vægttab er svært at fastholde. AASLD rapporterer, at omkring 10 % af patienterne opnår effektivt vægttab efter 1 år i strukturerede programmer, og at færre end halvdelen af dem fastholder det 5 år senere.
• Stadie og vægt ændrer rådene. Målene for vægttab gælder voksne med overvægt, og AASLD siger, at personer med skrumpelever har brug for en anden tilgang, der prioriterer proteinindtag. Denne liste er et generelt mønster, ikke en plan for alle stadier.